Om mig

Mit billede
Her vil du finde et uddrag af mit liv, som jeg nu bedst kan beskrive det på tekst. Jeg indrømmer gerne at jeg, ligesom alle andre mennesker altid søger bekræftigelse, og derfor har din holdning som læser af min blog selvfølgelig en betydning for mig. Dog skriver jeg mest i denne blog af én grund; fordi jeg ikke kan lade være. Jeg ser mig selv som værende en blandning af en offentlig og en privat person. Jeg er vel en privatperson som gerne udgiver sit liv offentligt. Dog ser jeg mig ikke som en anden Arto-bruger, men som forfatter. Så værs'go og kig i mit liv, der er frit udsyn. ©

onsdag den 16. november 2011

Min tankestrøm om dig.

Jeg åbner mit hjerte og mit sind og skriver hvad end der falder mig ind og hvad mindre fingre føler for
 at skrive. Det kan blive en ordentlig pærevælding og noget værre rod, men det er nuet og det er mine
tankestrømme i ord.

Der er en pige som jeg har en trang til. En som jeg savner og mangler til at give mig den glade og rare
 tryghed som altid ligger i ens sind, når man har det bedst. Hun skal bruge tid og energi på mig, droppe
 alle andre og være min prinsesse. Jeg bliver glad ved tanken om at have dig for mig selv. Jeg vil flirte
 med dig helt alene og være den eneste mund du kysser og den eneste hvis fingre du fletter dine ind i.
Jeg vil være den eneste der modtager dine søde ord og dine flirtende smil. Jeg vil være den eneste du
danser med ude i mængden, den eneste du kigger efter. Jeg vil have dig, og det skal være helt alene.
Jeg ville ønske vi kunne flirte i hundrede år og trække det ud, fordi jeg var sikker på, at du i sidste
ende ville vælge mig til at være den, som du skulle vågne op til om morgenen. Du er den eneste der
skal mærke mig, den eneste der skal have min opmærksomhed.
Du er den jeg tænker på, når jeg hører stille sange, og dig jeg tænker på når jeg hører de sange der
minder mig om fest og glade dage. Du er i mine øre hele tiden, du er i al den musik jeg hører og i alle
de tanker jeg tænker, og it kills me at jeg ikke kender dine tanker omkring mig. Jeg ved at det er en del
 af mystikken ved forelskelse og obsession. Det er vel en del af skønheden ved det.

Overdrivelse fremmer forståelse, og jeg har virkelig brug for at du forstår, at jeg har lidt brug for dig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar