SHANE & JUSTIN AND UNREAL LOVE

Jeg drømte om dig i nat, og du gav mig en ro og glæde og vinderfølelse som
ville kunne give liv til et andet menneske. Du fik mig til at glemme alt om
alle de damer der er nu, og mindede mig om hvor jeg skal hen. Jeg følte at du
var min; min hemmelighed, min præmie, min overraskelse. Du var perfekt på
din egen forskruede måde, og jeg havde svært ved at være i mig selv, af
bare overvældenhed! Jeg kunne ikke tro mine egne øjne, kunne ikke forstå
mit held! Her stod du, lige som jeg havde brug for dig. Du var ikke kun i
serien, du var lige her i mit liv, og du var lige hvad jeg havde forestillet
mig at du ville være. Du var på så højt et kendisplan, men du gav dig tid
til mig; du havde lyst til at bruge din tid på mig: af alle mennesker i
verden. Så kunne jeg virkelig hvad jeg ville! Jeg kunne få dig; ja, jer
begge! Selvom I er uopnåelige for et dødeligt menneske for mig. Men i mine
drømme kan vi alle leve for evigt, og lidt til. I faldt for mig, og jeg
faldt samme vej. Det er præcis den vej jeg vil! Åh, hvad jeg dog ikke ville
give, for at kunne falde i søvn igen og drømme videre om dig. Du er kun i
serien, i mine drømme og i fremtiden, forklædt som en anden person. Men jeg
skal nok finde dig. Bare vent :)

FRIENDS THROUGH TWO HEARTBREAKS

Her sidder vi så; to knuste hjerter med hver vores smil trukket
op over begge ører. Når du sover, sidder jeg i stolen og ser
din sårbarhed stråle ud af dit følelsesforladte ansigt. Jeg
har gjort, og du er blevet gjort imod. Jeg trøster dit hjerte,
og kompenserer for den sjæl jeg selv har hvisket ud, og som jeg
ikke selv kan tegne op igen. Jeg passer min veninde, imens
din veninde passer på dig, min elskede. Jeg undskylder, føler
selv smerten nu, og lægger mig til at drømme om lykke somewhere
out there..

ET STYKS SMADRET HJERTE

Hvordan skal jeg kende dig, når jeg ikke engang kender mig selv? Hvordan skal
jeg håndtere dine sorger, når alt hvad jeg kan er, at finde et sted at dulme
mine egne sorger; en varm seng et andet sted i verden, som kan vise mig
hvilken vej jeg skal kigge, for at se lyset for enden af tunnelen; det
kommer altid når man ser fremad, gør det ikke? Der er så mørkt den anden vej.
Jeg kan se et lille sparkle of what we used to be, men det har altid været
en forestilling om noget som jeg endnu ikke har fundet i noget andet
mennesket endnu. Er det meningen at sådan noget skal findes, eller skal man
selv skabe det?

Jeg tror tiden er inde til at pleje kærestesorger, i stedet for at slikke
andres sår. Behandl dit hjerte med respekt, menneske! Du skal jo bruge det.

12:10 MOD CPH LUFTHAVN VIA KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD

Her sidder vi så: tomme sjæle på rad og række. Jeg er den eneste der
hører musikken, men jeg kan se i deres øjne, at de også føler den. Føler
sorgen, tomheden, glæden, ensomheden, friheden, tankerne. Her er alles
tanker omkring livets ligegyldighed. Døde blikke sidder overalt og følger
skyerne på himlen udenfor. Det er som om al livslyst faldt til jorden
på perronen, og vi kan aldrig nå at samle den op og putte den i tasken.
Vi har for travlt til at huske livslysten. Det her er en forvokset slange
der transporterer tomme og døde kroppe til lufthavnen, hvor de håber på at
blive fløjet til det sted de tror deres livsglæde og lykke ligger på
stranden og venter. De forstår ikke, at glæde er en uhåndgribelig
størrelse som ikke kan ses eller udpeges, og derfor kan skabes alle steder.

Her sidder vi: tomme sjæle på rad og række og håber på, at næste stop er
dér hvor vores lykke har gemt sig.

FOLKETS FORTABTE FUGLEDRØMME

Træerne vokser stadig, selvom vi står stille I et

kontinuerligt univers. Alting bliver ved, og jeg

står her, og ved ikke hvor jeg skal starte. Kommer

livet altid i den her indpakning, eller kan man

vælge næste gang? Hvis jeg løber, kommer jeg så

først? Jeg skal indhente ting, som både God og

jeg ved, aldrig kan nås. Jeg vil op og synge

sammen med fuglene, helt deroppe hvor tiden

står stille og alle organismer ser så ubetydelige

ud. Intet kan røre fuglene når de flyver, er

det ikke sådan det fungerer? Jeg skal i hvert fald

flyve en dag – af sted mod månen og alle de

fortabte drømme og ønsker. Jeg henter dem hjem.