Træerne vokser stadig, selvom vi
står stille I et
kontinuerligt univers. Alting bliver ved, og jeg
står her, og
ved ikke hvor jeg skal starte. Kommer
livet altid i den her indpakning, eller
kan man
vælge næste gang? Hvis jeg løber, kommer jeg så
først? Jeg skal
indhente ting, som både God og
jeg ved, aldrig kan nås. Jeg vil op og synge
sammen med fuglene, helt deroppe hvor tiden
står stille og alle organismer ser
så ubetydelige
ud. Intet kan røre fuglene når de flyver, er
det ikke sådan det
fungerer? Jeg skal i hvert fald
flyve en dag – af sted mod månen og alle de
fortabte drømme og ønsker. Jeg henter dem hjem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar