Jeg har ondt i maven, og ondt i hjertet, og jeg kan ikke sove.
Jeg har ikke lyst til at vide hvad du laver lige nu, og jeg rydder
op, tegner, skriver, synger og beskæftiger mig for ikke at tænke
på det. Man bliver utrolig effektiv, når man vil undgå at nogen
skal lave ridser i en. Det er først når du sætter dig ned og tænker
over det og tager stilling til tingene, at du lader dem komme
ind på dig og røre dig. Det er ikke noget jeg tænker over, det er
bare min krop der prøver at beskytte mit hjerte, for at det ikke
skal blive knust igen. Jeg tror at kroppen bliver træt af om og om
igen at skulle reparere hjertet, for det tager en masse tid og
energi. Måske prøver kroppen at beskytte sjælen. Det er bare
begrænset hvor meget man kan tabe med et knust hjerte som indsats.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar